Prøv værktøjer til CO₂-data og strategisk bæredygtighed i praksis.
Gode grunde til at deltage…
– Få hands-on erfaring med både CO2-beregning og dobbelt væsentlighedsanalyse.
– Få inspiration til hvordan data kan bruges i salg og branding
– Udvid dit netværk i særlige omgivelser
Hvordan arbejder man egentlig med bæredygtighed på en måde, der giver forretningsmæssig værdi og ikke bare flere rapporter?
Sammen med Complete Solutions inviterer vi til workshop ved Verdenskortet ved Klejtrup Sø – et af Danmarks mest unikke oplevelsessteder, som Søren Vejle-Cassøe er 4. generations ejer af, udover at stå i spidsen for Complete Solutions.
Her får du mulighed for at prøve konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at arbejde mere systematisk med bæredygtighed.
Du får mulighed for at afprøve Verarca, en AI-baseret løsning til CO₂-beregninger og du kan teste en praktisk metode til at arbejde med dobbelt væsentlighed, som mange virksomheder møder i takt med nye krav fra kunder, banker og samarbejdspartnere.
Program
– 08.30: Ankomst, morgenmad og netværk
– 09.00: Workshop i stationer
– 10.45: Pause og netværk
– 11.00: Indlæg med Teknologisk Institut og Complete Solutions om grøn omstilling
– 12.00: Afslutning og grab’n’go sandwich med mulighed for at se Verdenskortet og hør dets historie v. Søren Cassøe.
– 12.30: Tak for i dag
Workshoppen tager udgangspunkt i realistiske cases og data og giver dig mulighed for selv at prøve metoderne i praksis, sammen med andre virksomheder, med test-tal.
Herefter samler vi op på erfaringer og forventninger til arbejdet med bæredygtighed og giver input til hvordan de data, virksomheder alligevel arbejder med, kan omsættes til kommunikation, branding og nye forretningsmuligheder.
Arrangementet er målrettet SMV’er, der er nysgerrige på hvordan bæredygtighed kan blive et strategisk redskab og ikke bare en rapporteringsopgave.
Dato: tirsdag d. 21. april 2026
Tid: 08.30 – 12.30
Sted: Verdenskortet
Søren Poulsens Vej 5, 9500 Hobro
Tilmeldingsfrist d. 16. april 2026
Afbud skal ske senest 24 timer før, ellers er vi desværre nødsaget til at opkræve et no show gebyr på 200 kr. ex moms, til at dække forplejning m.m.
Tilmeld dig her
Tilmeldingsfristen er desværre overskredet og tilmelding ikke længere muligt. Kontakt Line Kristensen på likr@akkc.dk, for at høre om du kan nå at deltage i dette arrangement.