Skab mere værdi af de møbler vi allerede har
Gode grunde til at deltage
– Oplev cirkulære løsninger der er testet og virker
– Indspark til nye idéer til forretning og indkøb
– Udvid dit netværk og skab nye samarbejder
Hvordan kan vi forlænge levetiden på møbler og tekstiler i den offentlige sektor?
Sidste år inviterede vi sammen med Aalborg Universitet og Trace projektet, Design2Use, ind til en workshop hvor du kunne blive klogere på fremtidens møbellandskab, hvor vi oplevede stor interesse. Derfor glæder vi os nu over at kunne invitere til afslutningskonferencen for projektet.
På dagen vil resultaterne af pilotprojekterne blive præsenteret, der viser nye cirkulære løsninger og forretningsmodeller, udviklet i samarbejde mellem det offentlige og private aktører.
Program
– 08.30: Morgenkaffe og netværk
– 09.00: Velkomst v. Mette Mosgaard, Lektor, AAU
– 09.15: Øko-systemet for cirkulære møbelløsninger; projektets resultater
– 09.45: At arbejde med co-creation af cirkulære løsninger v. Louise Møller Haase
– 10.00: Pause
– 10.15: Projektets pilotprojekter v. de enkelte partnere
– 11.15: De næste skridt: recirculate
– 11.30: Netværk og frokost
– 12.30: Tak for i dag
Fælles for projekterne er fokus på vedligehold, rengøring, dokumentation og service, som kan reducere ressourceforbrug og skabe økonomisk værdi.
Projektet Design2Use har til formål at udvikle og teste nye cirkulære tekstilløsninger i møbelindustrien med fokus på design til multifunktionel brug. Projektet er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Hjørring Kommune, Randers Kommune, CarpetCare, Copenhagen Business School, Højer Møbler A/S og Aarhus Universitet.
Dato: torsdag d. 24. september 2026
Tid: 08.30 – 12.30
Sted: Metropol
Østergade 30, 1. sal, 9800 Hjørring
Tilmeldingsfrist d. 21. september 2026
Afbud skal ske senest 24 timer før, ellers er vi desværre nødsaget til at opkræve et no show gebyr på 200 kr. ex moms, til at dække forplejning m.m.