Hvordan kan vi fremme bæredygtighed i offentlige indkøb – og hvordan sikrer du som leverandør adgang til dette marked?
Gode grunde til at deltage
– Indblik i bæredygtighedskrav i offentlige udbud
– Inspiration til at blive leverandør til det offentlige og hvordan man proaktivt kan medvirke til
mere bæredygtighed i de offentlige indkøb
– Netværk og samarbejdsmuligheder
Hvordan kan ordregiver fremme bæredygtighed i offentlige indkøb – og hvordan får du som leverandør mulighed for at levere dine mere bæredygtige løsninger til det offentlige?
Cleans Environmental Matting er en nordjysk virksomhed med fokus på mere bæredygtige måtteløsninger. På dette netværksmøde deler de ud af deres rejse fra idéen om genbrug og CO2-reduktion til reelle offentlige leverancer og kontrakter.
Og de gjorde det ikke alene. Sammen med NP advokater, der er et specialiseret rådgivningskontor inden for udbudsret, bæredygtighed og samhandel mellem den offentlige og private sektor, lykkedes det at komme ind på det offentlige marked.
Denne dag får du både juridisk indblik i kravene og praktisk erfaring, når NP advokater gør dig klogere på rammerne for det offentliges bæredygtige indkøb, og hvordan Cleans Environmental Matting lykkedes med at levere en mere bæredygtig løsning til det offentlige.
Netværksmødet er åbent for alle interesserede – både med og uden medlemskab af netværket.
Der er begrænset antal pladser efter først til mølle princippet – dog med fortrinsret for medlemmer af Netværket.
Program
– 12.30: Ankomst, let frokost og netværk
– 13.00: Velkomst v. partner, advokat Rikke Slavensky, NP advokater
– 13.10: Bæredygtighed i offentlige udbud: hvad, hvorfor og hvordan v. partner, advokat Anja Piening og partner, Rikke Slavensky, NP advokater
– 14.00: Pause og netværk
– 14.30: Fra vision til offentlig leverandør v. partner, Morten Andersen, Cleans Environmental Matting
– 15.30: Opsamling og spørgsmål
– 16.00: Tak for i dag
Dato: tirsdag d. 4. november 2025
Tid: 12.30 – 16.00
Sted: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
Nybrogade 16, 9000 Aalborg
Tilmeldingsfrist d. 30. oktober 2025
Afbud skal ske senest 24 timer før, ellers er vi desværre nødsaget til at opkræve et no show gebyr på 200 kr. ex moms, til at dække forplejning m.m.