ProCirc er et InterReg Northsea-projekt, som arbejder med cirkulære indkøb. Projektet løber frem til juni 2022.
Hvad handler cirkulære indkøb om?
Cirkulære indkøb kan hjælpe med at fremskynde overgangen til en mere bæredygtig forsyningskæde og økonomisk vækst. I en cirkulær økonomi opretholdes værdien af produkter og materialer så længe som muligt. Det kan medføre store økonomiske fordele og bidrage til innovation, vækst og jobskabelse. I en cirkulær økonomi er de miljømæssige fordele (f.eks. ressourceforbrug, vandbesparelser og CO2-reduktion) forbundet med økonomiske fordele. På den måde bliver økonomiske fordele vigtige drivkræfter for miljøgevinsten.
Hvad er elementerne i ProCirc?
ProCirc er etableret for at eksperimentere, implementere og lære om cirkulære indkøb, så der skabes en fælles læringsoplevelse for frontløbere inden for byggeri, infrastruktur, møbler og it. ProCirc leverer et vidensnetværk og deler erfaringer om cirkulære indkøb. Ved at dele viden i en fælles læringsoplevelse skaber vi en cirkulær indkøbs-værktøjskasse og et cirkulært forretningsprogram med forretningsmodeller, tjenester og produkter.
Hvilke resultater forventer vi?
- over 30 igangsatte pilotprojekter for cirkulære indkøb
- 20 % CO2 spares pr. pilotprojekt
- 20 % jomfruelige materialer spares pr. pilotprojekt
- 25 % affald undgås pr. pilotprojekt
Hvem er partnere i projektet?
- NBE – Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (DK)
- Kolding Kommune (DK)
- CLEAN (DK)
- City of Malmø (S)
- Direktoratet for forvaltning og ikt – DiFi (N)
- Rijkswaterstaat (NL)
- KAMP C (B)
- ACR Plus (B)
- Public Waste Agency of Flanders – Circular Flanders (B)
- Business in the community (UK)
- Zero Waste Scotland (UK)
Mere information
Projekts fulde titel er Circular procurement: Accelarate circular economy through procurement power, alliance- and capacitybuilding – læs mere her: https://northsearegion.eu/procirc
Vil du høre mere om projektet? Kontakt projektleder Julie Bastholm på 2520 0493 eller julie.bastholm@aalborg.dk