Til workshoppen vil en række virksomheder i forskellige brancher præsentere, hvordan de arbejder med forlængelse af produkters værdi gennem blandt andet reparation, service og istandsættelse.
AAU og NBE vil gerne invitere dig til en workshop om, hvordan danske virksomheder arbejder med at forlænge værdien og levetiden af deres produkter og skabe en god forretning herved. Fire jyske virksomheder vil dele deres erfaringer med os.
Et af hovedelementerne i cirkulær økonomi og bæredygtig udvikling, er at holde de samme produkter og materialer i kredsløb så længe som muligt. Et af værktøjerne til dette er at forlænge produkters værdi gennem diverse tiltag. Formålet med denne workshop er at inspirere deltagerne til at arbejde med netop dette
Program
13:00 Velkomst og introduktion til dagens tema: Henrik Riisgaard, Forretningsudvikler ved AVV og Rikke Huulgaard, Postdoc Aalborg Universitet
13.10 Råt&Godt – præsentation og diskussion
13.45 AVV – præsentation og diskussion
14.00 Kaffepause og rundvisning ved AVV
14.45 Refurb – præsentation og diskussion
15:20 Bila – præsentation og diskussion
15:55 Afsluttende bemærkninger og opsamling
16:00 Besøg i AVV’s genbrugsbutik
Oplægsholderne er:
Bila
Bila, der har hjemme i Nykøbing Mors, er totalleverandør indenfor automatiseringsløsninger med robotter. Hos Bila er modulopbygning af robotterne grundlæggende, hvilket giver stor fleksibilitet i forhold til ændringer, reparation og opgraderinger. Derudover er der stort fokus på service og vedligehold af robotterne, blandt med overvågning af robotterne og fokus på driftsoptimeringer. Bila tilbyder både salg, tilbagekøb og udlejning af robotter, hvilket giver rig mulighed for at forlænge robotternes værdi og levetid. Læs mere om Bila her.
AVV
AVV er et fælleskommunalt affaldsselskab med ambitioner om at sikre at mest muligt bliver genbrugt direkte fremfor bare at blive genanvendt som råmaterialer eller endnu værre: ende som energikilde i en stor ovn. AVV har længe drevet en populær genbrugsbutik og online genbrugsauktion, men udvider nu med reparationsværksteder for blandt andet cykler, plæneklippere, tekstiler og snart måske langt mere. Godt for miljøet og for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Læs mere om AVV her.
Refurb
Refurb, der har hjemme i Hornslet, er en IT virksomhed, der opkøber brugt IT udstyr, istandsætter det og sælger det igen med garanti. Deres vision er at være holdningsdannende spydspids for grøn cirkulær økonomi inden for IT branchen for derigennem, at minimere det miljømæssige fodaftryk på verden ved at skabe en bæredygtig forretning baseret på genbrug. Læs mere om Refurb her.
Råt&Godt
Råt&Godt, der har base i Aalborg, er et socialøkonomisk værksted og dagtilbud, der motiverer, styrker og ruster udsatte unge til job og/eller ungdomsuddannelse gennem autodidakt læring og arbejde i værkstedet. Alle produkter og projekter laves i genbrugsmaterialer og Råt&Godt kombinerer dermed alle tre aspekter af bæredygtighed – økonomi, miljø og det sociale aspekt. Læs mere om Råt&Godt her.
Workshoppen er arrangeret af NBE og AAU, som en del af et projekt om Bæredygtig Produktion 3.0, som er finansieret af Industriens Fond.
Slides:
Levetidsforlængelse og bedre ressourceudnyttelse, Henrik Riisgaard, AVV
Et værksted i udvikling, Christian Helweg, Råt & Godt