Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

  • English
  • Kontakt
  • Presse
  • Forside
  • Om NBE
    • Om os
    • Organisation
    • Kontingent
    • Partnere
    • Medlemmer
      • Kommuner
      • Virksomheder
      • Særlige medlemmer
    • Bliv medlem af NBE
  • Ydelser
    • Kerneydelser
    • Fokusområder
    • Eksterne Projekter
      • Bæredygtig vækst gennem energi- og ressourceeffektive SMV’er
        • Ansøgningspakke til konsulentforløb
      • Det Grønne Rejsehold
        • Søg optagelse
      • Green Building A-Z
      • Forretningsstrategier for Bæredygtig Produktion 3.0
      • Cirkulær Innovation i Partnerskaber
  • Cases
  • Nyheder
  • Arrangementskalender
    • Aktuelle arrangementer
    • Tidligere Arrangementer
Forside > Nyheder > NBE-medlemsvirksomhed vinder KTCs Innovationspris

NBE-medlemsvirksomhed vinder KTCs Innovationspris

NBE-medlemsvirksomheden Aage Vestergaard Larsen har i tæt samarbejde med Kalundborg Forsyning og HOFOR udarbejdet projektet ’Fra plastaffald til råvare’, som den 26. oktober 2017 vandt Kommunalteknisk Chefforenings (KTC) Innovationspris 2017.

Gitte Buk Larsen og Pia M. Johansen fra Aage Vestergaard Larsen A/S modtog KTCs Innovationspris 2017. Fotograf: Jesper Hedegaard

Det er 7. år i træk, KTC uddeler en pris, der hædrer innovative løsninger på det kommunaltekniske område. I år har fokus været på et projekt, som kan vise, hvordan kommuner og kommunale selskaber viser nye veje til at løse én – eller flere udfordringer, til samlet gavn for samfundet.

Prisen blev uddelt på Frederiksborgcentret i Hillerød, i forbindelse med KTCs årsmøde. Formålet med prisuddelingen er at hædre nyskabende løsninger i den kommunaltekniske sektor, til gavn og inspiration for alle. Det er KTCs medlemmer, der har stemt om, hvilket projekt, ud af de i alt tre nominerede projekter, der skulle have KTCs Innovationspris 2017.

Merværdi for borger, kommune og selskaber

Kalundborg Forsyning, HOFOR og Aage Vestergaard Larsen A/S har i tæt samarbejde udarbejdet – og både praktisk og økonomisk implementeret – en ny, miljøvenlig og økonomisk attraktiv løsning, hvor overskydende plastaffald omdannes til nye ressourcer.

Projektet vil skabe merværdi for borger, kommune og selskaber, fordi plastaffaldet nu sælges og bliver forarbejdet til en ny råvare, hvor det før var en udgift til bortskaffelse.

Samarbejdet har bevist at kommuner, kommunale selskaber og private virksomheder sagtens kan samarbejde og udvikle langtidsholde løsninger til gavn og glæde for samfundet som helhed.

CO2 reduktion

Udover de økonomiske positive effekter vil løsningen også påvirke miljøet/CO2 udslippet positivt, idet hvert kilo genanvendt plast vil spare miljøet for 2,4 kg CO2. På landsplan estimeres det, at der indenfor dette område findes mere end 1.000 ton plastaffald om året – altså en mulig CO2 besparelse på flere tusinde tons årlig.

Treenigt samarbejde

“Det bedste ved at vinde KTCs innovationspris er, at vi i treenighed- som kommune/forsyningsselskab og genanvendelsesfirma  – har bevist, via et par velgennemførte projekter, at det offentlige og private kan nå langt sammen ved at samarbejde og vidensudveksle, og med udgangspunkt i at alle samarbejdspartnere i et projekt, skal være vindere”, udtaler Gitte Buk Larsen fra Aage Vestergaard Larsen A/S, og uddyber:

“Projektet har bevist, at forretningsmodellen kan opskaleres til at omfatte hele Danmark- og de omkringliggende lande vil være næste oplagte mål- og vil få stor mulighed for at kunne bruges som det gode eksempel på cirkulær økonomi, når det er bedst. Altså når det kan skabe og vise en positiv forretningsmodel for hele værdikæden, som også i den grad er bæredygtig. For hvert kilo genanvendt plast i høj kvalitet, som kan erstatte virgin materialer, spares miljøet for et CO2 udslip på 2,4 kilo!”

Presseinformation
For yderligere information kontakt Line Unold, redaktør, KTC: lu@ktc.dk, mobil: 25 55 28 27

Filed Under: Nyheder

Kommunerne og BRN
ARRANGEMENTSKALENDER
BLIV MEDLEM AF NBE
FIND OS PÅ LINKEDIN
ALLE NYHEDSBREVE

Nyhedsbrev

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark | Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby | 9931 2169 | NBEN@aalborg.dk | CVR 36629460

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Luk og vis ikke igenFor mere information se vores ”cookiepolitik”