
I forbindelse med at Norddanmarks EU-kontor i løbet af foråret vil levere information i NBE’s nyhedsbrev om mulighederne for EU-støtte til innovative projekter for små og mellemstore virksomheder, vil de yderligere leverer mere dybdegående indlæg til hjemmesiden. I denne måned beskriver Norddanmarks EU-kontor et bæredygtig eksempel på et EU-projekt:
I sidste nyhedsbrev skrev vi om betingelser, støtterater og andre formelle forhold omkring det at søge midler fra EU. I denne måned har vi information om en virksomhed, som har udført et EU-projekt fra 2013 til 2016. Ucomposites producerer avancerede specialiserede kompositmaterialer og glasfiberteknologiske produkter så som højtydende fibre som bruges til akustik, termik, letvægts- og styrkeformål til bl.a. bilindustrien og byggeri/konstruktion.
Ideen bag projektet var at udvikle et miljøvenligt alternativ til virksomheder som bruger kompositter. Derudover hjælper projektet med problemstillingen omkring genbrug af kompositaffald, da det medvirker til at reducere affaldet, der bliver sendt på lossepladser samt reducere CO2-fodtryk. Projektet arbejdede med at indføre produkter fremstillet af genanvendte fibre, som kan erstatte jomfrufibre. Ucomposites fik gennem projektet testet materiale og processer på sin fabrik i Danmark til at håndtere genanvendt fiber og sikre at kvaliteten er på højde med jomfrufibre og dermed kan benyttes til nye produkter.
Via det EU-støttede projekt nåede Ucomposites frem til følgende resultater:

- Store kundegrupper aftalte med Ucomposites at anvende genbrugsfibre i stedet for jomfrufibre, og fibrene er samtidig dokumenteret i henhold til reglerne på området såvel som kundernes krav.
- Man fik demonstreret muligheden for at bruge fibrene til nye byggematerialer.
- Man fik oprettet et affaldshåndterings-, håndterings- og opbevaringssystem i henhold til gældende regler samtidig med at omkostninger og kulstofaftryk blev minimeret.
- Produktionsprocessen blev opskaleret ved etablering af et nyt produktionssted, der kan håndtere op til 12.000 tons kompositaffald.
- Projektet viste potentiale til at reducere europæisk deponering med op til 40.000 tons, hvoraf 12.000 tons kan håndteres fra den nye fabrik, der er etableret i projektet.
Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan man helt konkret kan bruge EU’s støttepuljer målrettet små og mellemstore virksomheder. Står man som virksomhed og vil udvikle en konkret teknologi eller proces indenfor det bæredygtige område, kan midlerne løfte noget af den ressourcemæssige byrde og hjælpe med til at man hurtigere kan realisere et strategisk vigtigt område for virksomheden.
NordDanmarks EU-kontor funktion er blandt andet at hjælpe nordjysk erhvervsliv med at tilgå støttemidler fra EU. Vi hjælper med stort set alt undtagen at skrive ansøgningerne. Hvis din interesse og nysgerrighed er blevet vakt, så kontakt Niels Tudor-Vinther for gratis råd og vejledning på email ntv@ndeu.dk eller telefon +32 472 46 00 66.