Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

  • English
  • Presse
  • Kontakt
  • Forside
  • Om NBE
    • Om os
    • Organisation
    • Bliv medlem af NBE
    • Kontingent
    • Partnere
    • Medlemmer
      • Kommuner
      • Virksomheder
      • Særlige medlemmer
  • Ydelser
    • Kerneydelser i netværket
    • Fokusområder
    • Eksterne projekter
      • Det Cirkulære Nordjylland
      • Cirkulær Innovation i Partnerskaber
      • Bæredygtig vækst gennem energi- og ressourceeffektive SMV’er
        • Ansøgningspakke til konsulentforløb
      • Det Grønne Rejsehold
        • Søg optagelse
      • Forretningsstrategier for Bæredygtig Produktion 3.0
      • Grøn Cirkulær Omstilling
      • S2C – Scandinavian Sustainable Circular Construction
      • ProCirc – cirkulære indkøb
  • Cases
  • Nyheder
  • Arrangementskalender
    • Aktuelle arrangementer
    • Tidligere Arrangementer
Forside > Nyheder > Sambyg og Vodskov gør os alle grønnere

Sambyg og Vodskov gør os alle grønnere

Sambyg A/S i Vodskov, som sælger og udlejer fast ejendom af god håndværksmæssig kvalitet, vil gøre noget ekstra for at indarbejde et større fokus på bæredygtighed i deres forretning. Derfor valgte direktør Jesper Nyborg, at Sambyg A/S skulle være en del af projektet ”Bæredygtig vækst i små og mellemstore virksomheder”, som er et gratis tilbud fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark (NBE) til nordjyske virksomheder.  Tilbuddet i projektet består af en bæredygtighedsscreening som foretages af et hold eksperter fra den lokale kommune, erhvervscenter, Aalborg Universitet, Eniig Energi og NBE, der undersøger og kortlægger virksomhedens energi- og ressourcepotentialer.

For Sambyg A/S kom inspirationen til at blive mere bæredygtige, fra deltagelse i forløbet ”Vodskov gør os alle grønnere”, som blev gennemført i efteråret 2017 samt foråret 2018. ”Her blev ca. 20 butikker og kontorer i byen screenet med henblik på, hvordan vi kan drifte vores butikker mere miljørigtigt, og samtidig spare penge og få et grønt image over for vores kunder” fortæller direktør Jesper Nyborg. Det er en stor glæde for Jesper Nyborg som formand for erhvervsforeningen i Vodskov, at stort set alle butikker deltog i screeningen og mange arbejder løbende med grønne tiltag.

Deltagelsen i projekterne var en øjenåbner for direktøren: ”Efter samarbejdet med NBE, tænker vi grønt på en helt anden måde end før. Det er i hele processen fra nedbrydning, håndtering af genbrugsmaterialer, jordhåndtering, håndtering af regnvand, samt i bygger og valg af materialeri”.

Vil være på forkant med grønne tiltag

Hos Sambyg ser man tydeligt forretningsmulighederne i at tænke bæredygtighed ind i kerneforretningen: ”Vi tror, at miljødagsordenen får en endnu større rolle i byggeri og dette vil vi gerne være på forkant med. Jeg tror det er vigtigt at brande sig som grønne og bæredygtige. Det er ikke bare noget vore lejere er mere opmærksomme på, det er også noget de efterspørger.” fortæller Jesper Nyborg.

Det er ikke bare en god forretning, det er også godt for miljøet. Til trods for at Sambyg A/S ikke ønsker at gøre brug af det gratis konsulentforløb, der gives mulighed for via projektet, udtaler direktøren:

”Vi har allerede oplevet gevinst af projektet, som vi i den kommende tid skal arbejde videre med. Vi skal bl.a. arbejde med overfladevand, herunder vandrender og grønne tage, brug af bæredygtige vedligeholdelsesfri materialer og håndtering af jord på egen grund. Her arbejder vi med at hæve terræn på friarealer samt udsigtspunkter. Ved nedbrydning af bygninger vil vi have fokus på genbrug, hvor mursten evt. kan sendes til genanvendelse hos gamlemursten.dk og knust beton til vejkasser.”

Sambyg A/S har siden deltagelsen i projektet meldt sig ind i NBE og ser frem til mange flere grønne tiltag, der naturligt vil følge i forbindelse med deltagelse i projektet og i samarbejdet med netværket.

Læs mere om projektet her

https://nben.dk/smv

Skrevet i: Nyheder

ARRANGEMENTSKALENDER
BLIV MEDLEM AF NBE
FIND OS PÅ LINKEDIN
ALLE NYHEDSBREVE

Nyhedsbrev

Kommunerne og BRN

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark | Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby | 9931 2169 | NBEN@aalborg.dk | CVR 36629460

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Luk og vis ikke igenFor mere information se vores ”cookiepolitik”