Projektleder søges til nyt innovationsprojekt “Cirkulær Innovation i Partnerskaber”
Til Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling søger vi en projektleder pr. 1. januar 2019. Der er tale om en projektstilling.
Jobbet:
NBE er dedikeret til at fremme cirkulær økonomi og ”gøre en forskel” i praksis i samarbejde med nordjyske virksomheder. Ambitionen med NBE er, at understøtte en bæredygtig erhvervsudvikling gennem partnerskaber og i samarbejde med ca. 100 NBE-medlemsvirksomheder og andre relevante partnere og aktører i Nordjylland.
Vi søger en projektleder for vores nye innovationsprojekt Cirkulær Innovation i Partnerskaber, der er støttet af Regionalfondsmidler. Der er tale om en projektleder stilling, som rummer overblik og samarbejde med de involverede aktører, status og afrapportering til styregruppe og Erhvervsstyrelsen samt ansvar for projektøkonomi. Du vil få ansvaret for, i samarbejde med de øvrige aktører og virksomhederne at sikre fremdriften i projektet. Projektet handler konkret om at styrke mindst 35 små- og mellemstore virksomheders cirkulære innovation gennem tilførsel af viden fra AAU og fra samarbejdet med andre virksomheder. Der er tale om etableringen af 10 innovationspartnerskaber, som skal arbejde med cirkulær økonomi, som platform for innovation.
Stilling er alsidig med en stor kontaktflade og et tæt samarbejde med AAU og flere nordjyske kommuner, som også deltager i projektet. Du vil skulle bidrage til at udvikle innovationsforløbene, så virksomhederne får størst muligt effekt af deltagelsen. Desuden vil du skulle medvirke til at skabe synergi med de øvrige kerneopgaver og projekter, som NBE driver. Du vil blive en del af NBE-teamet, herunder indgå i sekretariatets daglige drift og arbejdsgruppe og deltage i de møder, som løbende afholdes.
Stillingsopslaget er ikke længere relevant og derfor er det heller ikke muligt at søge.