
Kom med når NBE inviterer medlemmer af netværket til seks intense online masterclasses. Vi har sammensat en kursusrække, der med udgangspunkt i håndplukkede temaer, vil klæde din organisation bedre på til den grønne omstilling.
Over seks torsdage fra 8.15-10.15 stiller vi skarpt på: cirkulære forretningsmodeller; digitalisering; kommunikation og forankring; cirkulært design og produktudvikling; samt dokumenterbarhed og certificering. Hvis der er et andet tema, som er vigtigt for jer, så angiv det ved tilmeldingen, da temaet for den sidste kursusgang bestemmes af kursisterne.
Hver masterclass vil byde på en ekspert, der deler ud af sin viden og introducerer konkrete værktøjer. Der vil også være eksempler og lokale virksomheder, der vil dele deres erfaringer. Der er mulighed for at stille spørgsmål til både eksperter og erfarne virksomheder.
Mød eksperterne






5. november: Cirkulære forretningsmodeller
Mette Mosgaard er lektor på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Mette forsker i virksomheders proaktive miljøarbejde. De seneste år har hun fokuseret på, hvordan virksomheder kan bruge miljøledelse og cirkulær økonomi til at få miljøindsatsen til at blive en strategisk indsats i organisationen, og hvordan det kan bruges til bæredygtig forretningsudvikling.
12. november: Digitalisering i et bæredygtigt perspektiv
Reimer Ivang Ph.D, erhvervsforsker og serie iværksætter. Med en baggrund som Lektor og Forskningsgruppeleder på AAU, har Reimer arbejdet hele sin karriere med digitalisering, digital transformation og bæredygtighed. Reimer er kendt i dansk erhvervsliv som serieiværksætter, konsulent, bestyrelsesmedlem og naturligvis foredragsholder og keynote speaker.
19. november: Bliv tryg ved at kommunikere bæredygtighed
Julie Dalsgaard er kommunikationsrådgiver og indehaver af BEMÆRK Kommunikation, der er specialiseret i strategisk kommunikation og branding af bæredygtighed, samfundsansvar og verdensmål. Julie Dalsgaard har været nyhedsjournalist på flere landsdækkende medier samt kommunikationsrådgiver for ledelsen i bl.a. 3F og DBU i krydsfeltet mellem samfundsansvar, PR og public affairs.
26. november: Cirkulært Design
Markus Hatting har en master i Disaster Risk Management and Climate Change Adaptation fra Lund. Ud fra en indsigt i komplekse sammenhænge og med et mål om at mindske menneskers miljøaftryk i verden har han siden 2013 regnet på og skrevet om problemer og løsninger i tekstilindustrien
3. december: Grøn adfærdsdesign
Clara Zeller har en baggrund inden for kognition og beslutningsteori og har ti års erfaring fra adfærdsdesign. Hun arbejder til dagligt som konsulent i Implement Consulting Group, hvor hun rådgiver virksomheder til at anvende indsigter og metoder fra adfærdsvidenskab til at opnå adfærdsforandringer blandt kunder, medarbejdere og borgere. Relevante referencer ift. bæredygtighed og grøn omstilling: NBE, Realdania, Ørsted, Kemp & Lauritzen, Coop og Miljøstyrelsen.
10. december: Dokumenterbarhed og certificering
Ingrid Elmedal er Cand.scient. med speciale i miljøbiologi og kommunikation. Har arbejdet som konsulent i Miljømærkning Danmark siden 2008, først i stillingen som licenseringskonsulent, hvor arbejdet primært bestod i godkendelse af ansøgninger til Svanemærket og EU-Blomsten samt kriterieudvikling inden for udvalgte produktgrupper. I dag som seniorkonsulent for marked og indkøb. Besidder stor viden og bred faglighed om miljø og klima og har indgående kendskab til metoder og certificeringsordninger for virksomheder og produkter. Til masterclass vil der blive taget udgangspunkt i erfaringer med baggrund i vores to officielle miljømærker Svanemærket og EU-Blomsten.
Tilmelding
Læs mere og tilmeld dig her: https://nben.nemtilmeld.dk/205/