27. april 2023 kl. 7.30 - 9.00
Kun for medlemmer af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling
Kvalificeret arbejdskraft til den grønne fremtid
Er du og din virksomhed i gang med grøn omstilling? Eller har I et ønske om at komme i gang, men ved ikke hvordan I skal starte? Så er I slet ikke alene.
Den grønne omstilling har fart på – efterspørgslen efter grøn produktion og bæredygtige forretningsmodeller er blevet hverdag i den moderne virksomhedsdrift.
For langt de fleste virksomheder kræver det nye perspektiver og ikke mindst nye kompetencer at igangsætte og arbejde værdifuldt med grøn omstilling.
Og hvordan kommer man så i gang? Hvor lang tid tager det, og hvad kræver det?
Alt dette og meget mere kan du få svar på, når NBE besøger UCN act2learn med det formål at blive klogere på, hvordan I kan få mere kvalificeret arbejdskraft til at arbejde med den grønne omstilling.
UCN act2learn tilbyder lige nu en mulighed for opkvalificering indenfor den grønne opstilling.
Det sker igennem Projektet K.A.T. (Kvalificeret arbejdskraft til den grønne fremtid) der har til formål at tilføre grønne kompetencer til de dygtige medarbejdere, I allerede har i virksomheden.
Det kan bl.a. være kompetencer indenfor produktionsoptimering, energioptimering eller planlægning og implementering af udviklingsprojekter.
Du får igennem K.A.T. en helt unik mulighed for at tilbyde dine medarbejdere en komplet akademiuddannelse, der kan skræddersyes til at passe på virksomhedens behov og samtidig opfylde medarbejderens interesser.
Projektet er et EU-støttet projekt med fokus på de nordjyske SMV’ers fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft inden for grøn omstilling, bæredygtighed, digitalisering og automation.
Din virksomheds værdi ved at deltage i projektet:
Som deltager i projektet får I:
- Tilført nye grønne kompetencer til virksomheden
- Tilskud til en fuld efter- og videreuddannelse
- Uddannelsen er på deltid – den kan derfor tages under ansættelse
- Mulighed for udvikling og fastholdelse af medarbejdere
Program
Kl. 07.30–08.00: Velkommen hos UCN act2learn – rundstykke, kaffe og netværk
Kl. 8.00–08.40: Introduktion til projektet ”Kvalificeret arbejdskraft til den grønne fremtid”
Kl. 8.40–09.00: Netværk, kaffe og tak for i dag
Tidspunkt
Torsdag den 27. april 2023, kl. 07.30 – 09.00
Adresse
Sofiendalsvej 60, 9200 Aalborg SV
Tilmeldingen er desværre lukket.
Bemærk, at du skal sige ‘ja’ til at vi må gemme dine oplysninger, for at du kan indsende din tilmelding. Oplysningerne bruges kun til at registrere din tilmelding.