Regenerativ turisme i Nordjylland – eksempler og workshop
Regenerativ turisme er mere end blot bæredygtighed. Det handler om at forlade et sted bedre, end vi fandt det. Dette kan omfatte initiativer som genplantning af skove, beskyttelse af lokale økosystemer samt minimere den potentielle negative indvirkning, som turisme kan have på miljøet og det lokale samfund.
I Nordjylland er der en spændende udvikling i gang inden for turisme, som har potentiale til at transformere måden, vi tænker turisme på. Flere destinationer er begyndt at arbejde med regenerativ turisme, til glæde for både det lokale erhverv, naturen og turisterne.
På denne workshop i det naturskønne Fårup Sommerland, sætter vi fokus på hvordan de enkelte aktører kan bidrage til
regenerativ turisme gennem eksempler og konkrete opgaver gennem workshop. Arrangementet retter sig til alle i turismebranchen og det erhvervsliv der er knyttet til Nordjylland som destination.
Formålet med denne dag er klart: Vi ønsker at give deltagerne en dybere forståelse af regenerativ turisme, så de kan se deres egen rolle i dette vigtige skift i turismen. Vi tror på, at ved at arbejde sammen som en samlet industri og ved at tage ansvar for vores handlinger, kan vi skabe en mere bæredygtig og positiv indvirkning på Nordjylland som en destination. Sammen kan vi bidrage til at skabe en turismeoplevelse, der ikke kun er givende for turisterne, men også for den lokale natur og kultur.
Program
- 12.30: Ankomst og netværk
- 13.00: Velkomst v. NBE og Fårup Sommerland
- 13.10: Fårup Sommerland – oplæg v. Tue Albrektsen, Teknisk Chef hos Fårup Sommerland om Green Key, Green Attraktion og andre initiativer, samt herefter rundvisning i Fårup Sommerland
- 14.00: Pause og netværk
- 14.10: Regenerativ turisme, definitioner, potentialer og barrierer v. John Hird, indehaver af HIRD&KO.
- 14.30: Regenerativ turisme i Nordjylland; eksempler fra Slettestrand-Thorupstand v. Mette A. Mosgaard, Lektor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning, AAU
- 14.50: Workshop
– 1. Opgave: Hvordan skabes regenerativ turisme i Nordjylland, hvad er kernen?
– Hvordan kan turisterne gøre stedet til et bedre sted end da de kom?
– 2. Opgave: Deltagernes egen rolle i at etablere en mere regenerativ turisme
– 3. Opgave: Hvilke andre aktører er nødvendige og hvordan involveres de? - 15.40: Præsentation af gruppearbejde
- 16.00: Tak for i dag.
Dato: Torsdag d. 9. november 2023
Tidspunkt: 12.30 – 16.00
Lokation:
Fårup Sommerland,
Pirupvejen 147, 9492 Blokhus
Tilmeldingsfristen er overskredet og tilmelding lukket.
Tilmeldingsfrist: Fredag d. 3. november kl. 23.59.
Bemærk, at du skal sige ‘ja’ til at vi må gemme dine oplysninger, for at du kan indsende din tilmelding. Oplysningerne bruges kun til at registrere din tilmelding.