
Vi glæder os over at kunne inviterer til netværkets årlige general forsamling.
Mødet er kun for medlemmer af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark
Program
12.00 – 12.30: Ankomst og netværk
12.30 – 13.30: Frokost
13.30 – 15.00: Ordinær dagsorden for generalforsamling jf. §8.6 i vedtægter.
15.00 – 15.20: Pause og netværk
15.20 – 15.40: Oplæg v. Jakob Stoustrup, professor v. AAU
15.40 – 15.50: Kort pause
15.50 – 16.15: Paneldebat mellem politiske repræsentanter fra kommunerne i Nordjylland.
16.15 – 16.30: Spørgsmål fra salen til politikerne.
16.30 – 16.45: Opfølgning og afrunding.
16.45 – 17.00: Netværk og tak for i dag.
Efter generalforsamlingen vil der være oplæg ved professor Jakob Stoustrup fra Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer omkring fremtidens energi.
Herefter har vi inviteret en række af politiske repræsentanter fra nordjyske kommuner og Region Nordjylland, til en snak om hvordan man i den pågældende kommune/region ser fremtidens grønne Nordjylland. Hvordan navigerer man og holder momentum omkring den grønne omstilling, med de geopolitiske udfordringer der foreligger både her i Europa, i Rusland og USA – og hvilken påvirkning har det lokalt?
Hvordan tackler man, at vi på industri og innovation, er blevet overhalet indenom af specielt Kina og hvordan sikre man fastholdelse af nordjyske virksomheder, der tapper ind i den grønne omstilling? Hvordan kan man som kommune/region påvirke dette, til både at være til gavn for en sund forretningsmodel og fremme bæredygtighed/grøn omstilling?
Paneldebat deltagerne er:
- Søren Smalbro, Borgmester, Hjørring Kommune (venstre)
- Jane Bonnerup, 2. viceborgmester, medlem af Klimaudvalget (§ 17, stk. 4-udvalg) og medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Vesthimmerland Kommune (SF)
- Peter Stecher, Viceborgmester, formand for teknik- og miljøudvalget, Brønderslev Kommune (konservative)
- Tobias Bøgeskov Eriksen, Byrådsmedlem i Aalborg Kommune (socialdemokratiet)
- Jesper Skov Mikkelsen, Formand for Udvalget for Klima og Landdistrikter, Mariagerfjord Kommune (venstre)
- Niels Jørgen Pedersen, Borgmester, Thisted Kommune (venstre)
- Lauge Jensen Larsen, Regionrådspolitiker, Region Nordjylland (socialdemokratiet)
I henhold til vedtægterne:
– §8.4. Forslag som ønskes behandlet på en generalforsamling skal, sammen med eventuelle bilag, være formanden eller sekretariatet i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Sekretariatet udsender indkomne forslag til medlemmerne og partnerne senest 5 dage før generalforsamlingen.
Vi glæder os til at se dig denne spændende eftermiddag.
Dato: tirsdag d. 8. april 2025
Tid: 12.00 – 17.00
Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg.
Tilmeldingsfrist fredag d. 4. april 2025 til middag kl. 12.00.
Afbud skal ske senest 24 timer før, ellers er vi desværre nødsaget til at opkræve et no show gebyr på 500 kr. ex moms, til at dække forplejning m.m.
Mødet er kun for medlemmer af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark