
Workshop om cirkulære partnerskaber og netværk - hvordan bygges stærke samarbejder mellem aktører i værdikæden for at fremme cirkulære løsninger?
Gode grunde til at deltage
– Få overblik og konkrete værktøjer til cirkulære forretningsmodeller
– Lær af andres og kvalificer dine egne idéer
– Netværk og potentielle nye samarbejdsmuligheder
Cirkulære partnerskaber rummer et stort potentiale for både bæredygtighed og forretningsudvikling – men hvordan kommer man i gang, og hvad kræver det at skabe værdi i samarbejde med andre aktører i værdikæden?
Til denne workshop dykker vi ned i, hvordan cirkulære forretningsmodeller kan danne grundlag for nye typer af partnerskaber på tværs af virksomheder og sektorer. Du vil få indsigt i forskellige former for cirkulære forretningsmodeller, og vi præsenterer eksempler på succesfulde cirkulære samarbejder.
Vi stiller skarpt på, hvordan du som virksomhed kan identificere muligheder for cirkulære partnerskaber, og hvilke konkrete første skridt du kan tage. Workshoppen giver desuden rum til sparring, idéudvikling og test af dine egne idéer i dialog med andre deltagere.
Uanset om du allerede arbejder cirkulært eller er nysgerrig på, hvordan samarbejde kan være en indgang til den grønne omstilling, er denne workshop et sted at finde ny viden, netværk og inspiration.
Program
– 08.45: Ankomst og netværk
– 09.00: Velkommen v. Line Boel, NBE og Rikke Huulgaard, Aalborg Universitet
– 09.15: Oplæg om cirkulære partnerskaber
– 10.00: Pause og netværk
– 10.10: Workshop og diskussion
– 11.45: Opsamling og spørgsmål
– 12.00: Tak for i dag
Rækken af workshops med Aalborg Universitet kan tages uafhængigt af hinanden, dog opfordrer vi til et samlet forløb.
Workshoppen er gratis for medlemmer af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark.
Workshopper koster 1.000 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer.
Dato: torsdag d. 11. september 2025
Tid: 09.00 – 12.00
Sted: De Frivilliges Hus
Hadsundvej 35
9000 Aalborg
Tilmeldingsfrist mandag d. 08. september kl. 12.00
Afbud skal ske senest 24 timer før, ellers er vi desværre nødsaget til at opkræve et no show gebyr på 200 kr. ex moms, til at dække forplejning m.m.