”Vi er med i NBE, fordi vi her får kontakt til en lang række virksomheder som tænker bære- dygtigt. Det er inspirerende, man kan trække på andres erfaringer og samarbejde om de gode løsninger. Derudover får vi gode input gennem NBEs arrangementer og en tættere dialog med kommunen som miljømyndighed.”
– Miljøkoordinator Brian Dalby Rasmussen, Aalborg Havn.
Det Bæredygtige tiltag
Aalborg Havn har en vision om at blive en CO2 neutral havn. Havnen bestræber sig ligeledes på at være den førende havnevirksomhed i Danmark, med fokus på ”den intelligente havn”, hvor samarbejde, netværk og logistikløsninger er i højsædet.
Havnens høje ambitioner medfører således investering i intelligente og energibesparende løsninger. Et af indsatsområderne har været i forhold til belysningen, hvor der, i 2015, blev gjort et stort tiltag i installeringen af intelligent LED. Havnens to store haller – på hhv. 1.925 m2 og 2.310 m2 – er blevet inddelt i felter med bevægelsescensorer, så LED lamperne kun lyser når censorerne aktiveres. Denne funktion er særlig velegnet til store lagerbygninger som disse, da aktiviteten ikke fordeler sig ligeligt over bygningens areal.
Drivkraften bag
Overgangen til LED-belysning er et af flere konkrete initiativer Aalborg Havn har anvendt til for at fremme en bæredygtig virksomhedsdrift. Derudover er der bl.a., i 2013, opført et større solcelleanlæg på et af havnens bygninger, med en årlig produktionskapacitet på 80.000 kWh.
Energieffektivisering er ligeledes i højsædet ved den løbende renovering og ombygning af havnens bygninger. Eksempelvis renoverede havnen, i 2012, en ældre kontor- og mandskabsbygning efter passivhusstandarten – som bl.a. stiller krav til at energiforbruget ved rumopvarming og bygningens lufttæthed – således at der holdes på varmen.
Ny værdi ved tiltaget
Siden 2010 har Aalborg Havn reduceret deres CO2- udledningen med 36 %, og renoveringen af kontorbygningerne har medført en reduktion i energiforbruget på 83 %.
Overgangen til LED, i havnens haller alene, giver en besparelse på ca. 15.000 kr. årligt, og havnen forventer, at deres investering er tjent hjem på 4 år. Den samlede årlige besparelse ved disse aktiviteter er godt en halv mio. kr. Dermed er de mange tiltag ikke alene gode for miljøet, men også for havnens økonomi.
Virksomheden
- Beliggende i Aalborg
- Specialister inden for transport og logistik
- Tilbyder deres kunder at håndtere transport af alle former for gods, til vands, til lands og i luften – fra Nordjylland til og fra resten af verden
- Beskæftiger ca. 70 medarbejdere
- Omsætning på 145 mio. kroner i 2014