Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

  • English
  • Presse
  • Kontakt
  • Forside
  • Om NBE
    • Om os
    • Organisation
    • Bliv medlem af NBE
    • Kontingent
    • Partnere
    • Medlemmer
      • Kommuner
      • Virksomheder
      • Særlige medlemmer
  • Ydelser
    • Kerneydelser i netværket
    • Fokusområder
    • Eksterne projekter
      • Det Cirkulære Nordjylland
      • Cirkulær Innovation i Partnerskaber
      • Bæredygtig vækst gennem energi- og ressourceeffektive SMV’er
        • Ansøgningspakke til konsulentforløb
      • Det Grønne Rejsehold
        • Søg optagelse
      • Forretningsstrategier for Bæredygtig Produktion 3.0
      • Grøn Cirkulær Omstilling
      • S2C – Scandinavian Sustainable Circular Construction
      • ProCirc – cirkulære indkøb
  • Cases
  • Nyheder
  • Arrangementskalender
    • Aktuelle arrangementer
    • Tidligere Arrangementer
Forside > Cases > Dankalk K/S og Løgstør Fjernvarmeværk a.m.b.a.

Dankalk K/S og Løgstør Fjernvarmeværk a.m.b.a.

Overskudsvarme fra tørring af kalk bliver til fjernvarme

Dankalk K/S og Løgstør Fjernvarmeværk a.m.b.a.

Det bæredygtige tiltag

Dankalk K/S’s kalkbrud i Aggersund tørrer årligt 125.000 tons råkalk til fremstilling af diverse kalkprodukter til industribrug. Dankalk K/S har to tørrelinjer, hvor den fugtige råkalk tørres ved at fordampe vandindholdet. Råkalken føres gennem en tørretromle (’triple dryer’) og en slaglemølle i medstrøm med varm luft ved 850 grader. Tørringen er en meget energikrævende proces, der genererer varm og fugtig tørreluft, der i dag blot udledes til atmosfæren. Fra primo 2017 genvindes en stor del af den nuværende spildvarme. Den 130 grader varme tørreluft skal fremover ledes gennem et røggaskondenseringsanlæg. Her føres luften op igennem et tårn, hvor returvand fra Løgstør Fjernvarmeværk a.m.b.a. passerer i modstrøm via et vandrislingsanlæg. Herved overføres spildvarmen fra kalktørringen til fjernvarmesystemet.

Drivkraften bag

Både Dankalk og Løgstør Fjernvarmeværk a.m.b.a. opnår betydelige gevinster i symbiosen. Ved at sælge overskudsvarmen fra tørringsprocessen får Dankalk K/S en ny indtjeningskilde, som bidrager til mere konkurrencedygtige priser for Dankalk K/S. For Løgstør Fjernvarmeværk a.m.b.a. er overskudsvarmen fra kalkværket et konkurrencedygtigt alternativ til træpiller og halm, som er den energikilde fjernvarmeværket ellers benytter i sin varmeproduktion, og symbiosen styrker dermed fjernvarmeværkets konkurrenceevne på markedet.

Ny værdi ved tiltaget

Begge virksomheder har foretaget investeringer for at etablere symbiosen. Dankalk K/S har investeret i et røggaskondenseringsanlæg, og fjernvarmeanlægget har investeret i en forlængelse af ledningsnettet og en akkumuleringstank på Dankalk K/S’s grund. Da overskudsvarmen fra kalktørring har et omfang på ca. 14.500 MW pr. år, svarende til det årlige varmeforbrug i ca. 700 husstande, er tilbagebetalingstiden på de to nyinvesteringer relativt kort. Ca. ¾ af overskudsvarmen nyttiggøres, og ud over den økonomiske gevinst fører genvindingen også til en besparelse i CO2-udledningen på ca. 1.700 tons pr. år. Genvindingen af varmen mindsker desuden afbrændingen af træpiller og halm, og reducerer dermed også udledningen af NOx’er med 1.350 kg pr. år og udledning af SO2 med 9 kg pr. år.

Projektet er igangsat og støttet af Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsen, og SE Big Blue og AAEN A/S har leveret rådgivning.

Virksomhederne

  • Dankalk K/S har tre kalkværker i Nordjylland med en samlet omsætning på 500.000 tons kalkprodukter, hvoraf kalkværket ved Aggersund er det største og eneste med tørreri til fremstilling af diverse industriprodukter. Dankalk K/S er certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001.
  • Løgstør Fjernvarmeværk leverer varme til næsten 2500 forbrugere i og omkring Løgstør. Løgstør Fjernvarmeværk producerer primært sin varme på halm. Halmen leverer ca. 60 % af den samlede produktion, træpiller ca. 25 %, og resten kommer fra solen og fjernkølingsanlægget.
ARRANGEMENTSKALENDER
BLIV MEDLEM AF NBE
FIND OS PÅ LINKEDIN
ALLE NYHEDSBREVE

Nyhedsbrev

Kommunerne og BRN

Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark | Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby | 9931 2169 | NBEN@aalborg.dk | CVR 36629460

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Luk og vis ikke igenFor mere information se vores ”cookiepolitik”