Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark

  • English
  • Presse
  • Kontakt
  • Forside
  • Om NBE
    • Om os
    • Organisation
    • Bliv medlem af NBE
    • Kontingent
    • Partnere
    • Medlemmer
      • Kommuner
      • Virksomheder
      • Særlige medlemmer
  • Ydelser
    • Kerneydelser i netværket
    • Nuværende projekter
      • Det Grønne Rejsehold
        • Søg optagelse
      • Grøn Cirkulær Omstilling
      • GRØN: Grønne Ressource-Økosystemer Nordjylland
      • ProCirc – cirkulære indkøb
  • Cases
  • Nyheder
  • Arrangementskalender
    • Aktuelle arrangementer
    • Tidligere Arrangementer
Forside > Cases > ROCKWOOL A/S og HedeDanmark

ROCKWOOL A/S og HedeDanmark

Restprodukt fra røgrensning anvendes en gang til

ROCKWOOL A/S og HedeDanmark

Det bæredygtige tiltag

ROCKWOOL-koncernen, der producerer isoleringsmaterialer, indgår i en industriel symbiose med HedeDanmark om genanvendelse af et svovlholdigt restprodukt fra deres røggasrensning. Det svovlholdige røgrensningsprodukt har hidtil været sendt til deponi på Langøya i Norge. Sammen med HedeDanmark’s afdeling for ressourcegenanvendelse er der i stedet fundet en dansk aftager af restproduktet. Her genanvendes restproduktet i en vådafsvovling af røggas. På denne måde er røgrensningsproduktet gået fra at være et besværligt restprodukt fra fremstillingen af Rockwool til at være en værdifuld afsvovlingsabsorbent i røggasrensningen hos en anden virksomhed.

Drivkraften bag

Fremstillingen af Rockwool er baseret på fornybare ressourcer og affald fra andre industrier – sten, kalk, bundaske m.v. Ingredienserne smeltes sammen ved høj varme, hvorefter det spindes til stenuld. En vigtig del af miljøpolitikken hos ROCKWOOL A/S er maksimal genanvendelse, og virksomheden har derfor arbejdet på at finde en bæredygtig anvendelse af restproduktet fra røggasrensningen på fabrikken i Øster Doense.

Ny værdi ved tiltaget

Ved at afsætte restproduktet til HedeDanmark undgår ROCKWOOL A/S at sende flere hundrede tons røgrensningsprodukt til Norge. Det er vigtigt for virksomheden både i forhold til deres miljøprofil, men også økonomisk i form af sparede udgifter til transport og deponering. HedeDanmark afsætter restproduktet til et større energiselskab, hvor det anvendes som absorbent af svovldioxid i deres røggasrensning. Herfra udskilles gips, som energiselskabet sælger til en gips-pladeproducent i nærheden af Rockwool-fabrikken i Øster Doense. På den måde sluttes ringen. Symbiosen er etableret som en markedsdrevet symbiose med hjælp fra Task forcen for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsen.

Virksomhederne

  • ROCKWOOL A/S producer isoleringsmaterialet Rockwool, og er state-of-the-art inden for reduktion af energiforbrug og emissioner, og indgår i forskellige industrielle symbioser med virksomheder i Danmark. Produktet sparer i sin levetid mere end 100 gange så meget energi, som der forbruges under produktionsprocessen. ROCKWOOL A/S er certificeret efter ISO 14001.
  • HedeDanmark A/S arbejder med forskellige områder inden for natur og miljø, herunder genanvendelse af restprodukter. Virksomheden er certificeret efter ISO 14001.
ARRANGEMENTSKALENDER
BLIV MEDLEM AF NBE
FIND OS PÅ LINKEDIN
ALLE NYHEDSBREVE

Tilmeld nyhedsbrev

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Cookies og privatlivspolitik

NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK | EUROPA PLADS 4, 9000 AALBORG | TEL: 9156 6620 | NBE@AKKC.DK | CVR 36629460